Landemode 2008

• Om fyldte kirker:
  Undertiden hører jeg folk sige: ”Ja vi vil gerne have en præst, der kan fylde kirken.” Dertil vil jeg gerne sige, at så store størrelser har vi ikke præster i! Det skulle gerne være menigheden, der fylder kirken.

• Hvor medlemstallet er lille eller vigende, må vi sammen overveje, om der eventuelt skal reduceres på gudstjenestefrekvensen. Det er nødvendigt at have et stadigt og vågent helikopterblik på stiftet som helhed. Ud fra et sådant helhedssyn har det været nødvendigt at omlægge nogle stillinger i stiftet inden for det sidste år. 

• Om køn og kirke:
  Det er en rigdom med præster ”af vidt forskelligt køn”. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er tilhænger af den politiske korrekthed, der især har ramt USA og vort broderland Sverige på den måde, at man skal føre ligeberettigelsen så vidt, at vi ikke mere må sige ”han” om Gud.  Nogle steder skal de sige ”han/ hun”. Det er for komisk, synes jeg. Vi taler om Gud i billeder, og vi får endvidere et teologisk problem, for hvad med Jesus, Guds søn? Vi kan dårligt sige ”hun” om ”ham”!

Landemode 2007

• Om højmessen:
  Forståelsen er noget, der vokser frem igennem den stadige deltagelse. Og gør det noget, at der er noget vi må og kan vokse i  nogle ord i kirken, der måske lyder gammeldags, men netop kan udvide vore tanker? 
  
  Måske er vi ikke alle lige modtagelige for de store spørgsmål på ethvert givet tidspunkt i vort liv. Kirken har tid til at vente, tid til at lade tingene modnes og ske i deres egen tur og orden.

• Om besparelser:
  "Mere kirke for pengene", sådan lyder det fra ministeriet. Og det skal selvfølgelig hele tiden overvejes, hvordan pengene bruges men vi skal også have en bedre bevilling til præstestillingerne i stiftet. Det kan ikke nytte, at præster bliver syge og udbrændte og vi ikke engang kan sende vikarer under sygdom og ledighed. Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed og må tage det ansvar på sig."

Landemode 2006

• Om tro og viden:
  Tro og fornuft er ikke hinandens modsætninger. Derfor har vi f.eks. ikke nogen strid med naturvidenskaben men nok en arbejdsdeling. Naturvidenskaben undersøger atomer og molekyler, undersøger gener og prøver at trænge ind i universets gåder. Og det er alt sammen spændende men meningen med det hele, de dybe menneskelige spørgsmål om sorg og livsfylde, om fødsel og død, om menneskets skyld og ukrænkelige værdi, de spørgsmål kan videnskaben ikke svare på. Dem arbejder vi med i kirken og i teologien.
  
  Bibelen kan godt klare et videnskabeligt eftersyn, og det er bestemt nødvendigt at fortolke og tolke de gamle tekster igen og igen. Som kristne er vi aldrig færdige, aldrig udlærte, men altid undervejs.

Landemode 2005

• Om adskillelse af kirke og stat:
  I Danmark har vi valgt at fastholde den folkekirkelige struktur, med kirker åbne for alle  kirker, hvor der ikke spørges om adgangsbevis i våbenhuset. Kirker, hvor man er velkommen selv om man måske ikke har været der et stykke tid.
  Jeg tror, at vi skal skønne meget på den kirkeordning, vi har. Vi skal skønne så meget på den, at vi hele tiden arbejder på at gøre den bedre og bedre. For mig at se har netop folkekirkeordningen betydet for Danmarks vedkommende, at vi på en måde er kommet bedre igennem en vanskelig tid præget af sekularisering og stærk kritik end en del andre lande.
  
  
• Om kirkens opgave:
  Kirken er ikke sat for snæversynet at vogte over bestemte formuleringer eller for at holde på sig selv. Men kirken er der for med bestemthed at udtrykke og bekende, hvem den Gud er, vi tror på: Gud, skaberen, den, der opretholder verden. Gud forsoneren, der heler det brudte og ødelagte. Gud, der giver os håb og liv i døden.