af Biskop Lise-Lotte Rebel (fra stiftsbladet  nr. 3, 07)

Studieorlov
Biskopperne har ligesom præsterne fået mulighed for at få tre måneders studieorlov. Det sker efter aftale med Kirkeministeriet og finansieringen indgår i overenskomsten.

I foråret 2007 blev det min tur, og når dette blad udkommer, er min kollega i Viborg, Karsten Nissen, på orlov.

I Helsingør Stift får ca. 12 præster hvert år tildelt studieorlov. Det vækker altid stor glæde hos præsterne. På bispekontoret får vi en del begejstrede breve efter endt orlov, hvor det tydeligt fremgår, at studieorloven har virket som et vitamintilskud. Den giver præsten et ekstra incitament til at gå i gang igen med fornyede kræfter og ideer.

Samtidig er vi ikke blinde for, at det undertiden medfører nogen ulejlighed for sognet, menighedsrådet og provsten i den periode, det står på. Men alt i alt kan der ikke herske tvivl om, at det er en glimrende ordning, som er med til at forny folkekirkens liv.

De fleste præster oplever dagligdagen så fyldt med forskelligartede opgaver og krav, at det kan være svært at finde den fornødne ro til daglig fordybelse. Men det skal der være tid til! Ikke som noget præsten skal snyde sig til, men som en helt og aldeles livsnødvendig del af præsteembedet.

Præsteløftet 
I det præsteløfte, enhver præst aflægger ved ordinationen, lover præsten bl.a., at han ”ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere vil danne og dueliggøre sig til dette hellige embede” – det vil sige, at vi lover at fortsætte med at studere teologi og granske de bibelske skrifter. En livslang læring! Det hører med til embedet. Uden denne daglige læsning og fordybelse, hvor præsten er i kontakt med det stof, som både han eller hun og sognet skal leve af og opbygges ved, ville embedet ophøre med at være et gejstligt embede.

En studieorlov kan være med til at sætte gang i en god vane, give en daglig rytme, hvor læsningen får den fornødne plads. Før i tiden kunne man opleve en frygt for, at præsten skulle blive for lærd. Det kan nu nok kaldes nogle ubegrundede bekymringer!

For embedets karakter gør, at der altid er behov for eftertanke, læsning og overvejelse.

Jeg ved da også fra selvsyn og i forbindelse med de mange præsteansættelser i stiftet, at menigheder og menighedsråd i vort stift ganske enkelt forventer – med rette! - at præsten er veluddannet, godt orienteret og på højde med samtiden. Der er sådan set ikke noget nyt i det. Det eneste nye er, at det som sagt er nødvendigt her og nu at foranstalte orlovsmuligheder for præster og biskopper.