Studieorlov

af Biskop Lise-Lotte Rebel (fra stiftsbladet  nr. 3, 07)

Studieorlov

Biskopperne har ligesom præsterne fået mulighed for at få tre måneders studieorlov. Det sker efter aftale med Kirkeministeriet og finansieringen indgår i overenskomsten.

I foråret 2007 blev det min tur, og når dette blad udkommer, er min kollega i Viborg, Karsten Nissen, på orlov.

I Helsingør Stift får ca. 12 præster hvert år tildelt studieorlov. Det vækker altid stor glæde hos præsterne. På bispekontoret får vi en del begejstrede breve efter endt orlov, hvor det tydeligt fremgår, at studieorloven har virket som et vitamintilskud. Den giver præsten et ekstra incitament til at gå i gang igen med fornyede kræfter og ideer.

Samtidig er vi ikke blinde for, at det undertiden medfører nogen ulejlighed for sognet, menighedsrådet og provsten i den periode, det står på. Men alt i alt kan der ikke herske tvivl om, at det er en glimrende ordning, som er med til at forny folkekirkens liv.

De fleste præster oplever dagligdagen så fyldt med forskelligartede opgaver og krav, at det kan være svært at finde den fornødne ro til daglig fordybelse. Men det skal der være tid til! Ikke som noget præsten skal snyde sig til, men som en helt og aldeles livsnødvendig del af præsteembedet.

Præsteløftet 
I det præsteløfte, enhver præst aflægger ved ordinationen, lover præsten bl.a., at han ”ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere vil danne og dueliggøre sig til dette hellige embede” – det vil sige, at vi lover at fortsætte med at studere teologi og granske de bibelske skrifter. En livslang læring! Det hører med til embedet. Uden denne daglige læsning og fordybelse, hvor præsten er i kontakt med det stof, som både han eller hun og sognet skal leve af og opbygges ved, ville embedet ophøre med at være et gejstligt embede.

En studieorlov kan være med til at sætte gang i en god vane, give en daglig rytme, hvor læsningen får den fornødne plads. Før i tiden kunne man opleve en frygt for, at præsten skulle blive for lærd. Det kan nu nok kaldes nogle ubegrundede bekymringer!

For embedets karakter gør, at der altid er behov for eftertanke, læsning og overvejelse.

Jeg ved da også fra selvsyn og i forbindelse med de mange præsteansættelser i stiftet, at menigheder og menighedsråd i vort stift ganske enkelt forventer – med rette! - at præsten er veluddannet, godt orienteret og på højde med samtiden. Der er sådan set ikke noget nyt i det. Det eneste nye er, at det som sagt er nødvendigt her og nu at foranstalte orlovsmuligheder for præster og biskopper.

Studereværelset
I tidligere tider talte man ikke om præstens ’kontor’, men om ’studereværelset’. Studier har således altid været nødvendige. Ikke for at gøre det hele mere indviklet, men tværtimod for at kunne tale enkelt og menneskeligt om det dybe og vedkommende. Det kan man kun gøre, når man selv har haft ro og tid til at trænge ned i dybderne.

For nu at gøre det mere konkret, så kræver det overvejelser og studier at forholde sig til den situation, vi nu befinder os i, hvor samfundet er blevet multireligiøst.

Selv om stadig langt de fleste er medlemmer af folkekirken, så kan vi ikke se bort fra, at nye og anderledes religiøse strømninger gør sig gældende i billedet. Ikke mindst er Islam en udfordring for os til at fordybe os i og tydeliggøre, hvad der er det grundkristne.

Kristendom adskiller sig fra al anden religion ved den rolle, ordets forkyndelse i sammenhæng med dåbens og nadverens sakramenter betyder.

Teologisk set lærer kristendommen, at Gud er den treenige Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Det vil sige, at Gud er ikke en abstrakt Gud, der har forskanset sig i sin egen guddommelighed. For Gud er så at sige gået ud over sig selv og handler og viser sig her i verden som den, Han er, igennem Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Herved adskiller kristendommen sig fra al anden religion.

Kristendommen
Når vi taler om Guds barmhjertighed og Guds kærlighed, så er det ikke abstrakte begreber, men det er ord, der har fået ”kød”, fået indhold fra den kærlighed og barmhjertighed, som Gud selv har vist os i Jesu liv fra krybbe til kors.Hele kirkeåret: jul, påske og pinse, ja, kirkens salmer og tekster er indrettet efter denne grundlæggende kristne erkendelse. Derfor lægger vi de små i Kristi favn ved at døbe dem i den treenige Guds navn. Derfor tør vi forkynde Guds barmhjertighed og kærlighed til små og fortabte, fordi Gud selv har gjort dette gældende igennem Jesus Kristus.

At Gud er en treenig Gud, og at Gud er nådig, barmhjertig og kærlig, er derfor en og samme sag for kristendommen. Her er vi tæt på det helt centrale og umisteligt kristne, det som aldrig bliver til selvfølgeligheder eller blot udslag af en almen religiøsitet.

Men det er også det, som til stadighed kræver teologisk opmærksomhed gennem fortsatte studier – så det kan siges og høres i dag !

Biskop Lise-Lotte Rebel

 

 

 

   
Vor Frue Kloster - Hestemøllestræde 3A - 3000 Helsingør - Tlf: 4921 3500 - kmhel@km.dk