Folkekirken med og mod strømmen
Folkekirken kan løbe med tidsånden eller være imod den. Den kan også holde tungen lige i munden, og aflæse kulturen uden at være ’med’ eller ’imod’, men svare så adækvat på tidens udfordring som muligt.
Efterårets efteruddannelseskursus for præster i Helsingør Stift vil sætte fokus
på tidsåndens udfordring til den kristne kirkes ydre udtryk – kirkens former.
Hvis form og indhold står i et indbyrdes forhold, så er det værd at overveje, hvad det betyder for indholdet, når formerne udskiftes. Kurset vil sondere forholdet mellem form og indhold i en tid, hvor der efterspørges tidssvarende former, og hvor det ofte hævdes, at formen kan spærre for indholdet.
Program for Efteruddannelse i Helsingør stift 27.–28. okt. 2010
Onsdag d. 27. oktober
Form og indhold
9.30 Ankomst
9.45 Formand for Menighedsrådsforeningen Inge Lise Pedersen :
Skal vi være enige om, hvad fælles kirkelig kultur er – forholdet mellem præst og menigheds forventning til kirkelig kultur
10.30 Sognepræst Per Vibskov : Slip formen løs!
11.30 Lektor Jørgen I. Jensen :
Er det uskyldigt at hælde gammel vin på nye flasker?
12.15 Frokost
13.00 Salonsamtaler:
1. Kirkens fornyelse af formerne.
2. Hvem skal bestemme over kirkens liv og kultur?
14.15 Journalist Mads Brügger : Hvorfor være cool og kedelig?
15.15 Afslutning
Torsdag d. 28. oktober
Ritual og sakramente
9.30 Ankomst
9.45 Rektor Mogens Lindhardt :
Ritualdannelse i lyset af den kristne frihed. Med udgangspunkt i vielse af homoseksuelle.
11.00 Professor Hans Jørgen Lundager Jensen :
Ritual som erindring
12.15 Frokost
13.00 Salonsamtaler :
1. Et vielsesritual for homoseksuelle?
2. Skal kirkens identitet være flydende eller fast?
14.15 Valgmenighedspræst Niels Grønkjær :
Om kristen identitet
15.15 Afslutning
Tilmelding: senest 20. oktober til Jørgen Demant (jtd@km.dk).
Skriv også hvilken salon man vil deltage i. Frokost: 100 kr.
Sted: Rønnevang kirke, Taastrup Hovedgade 150, 2630 Taastrup
Arrangeret af Udvalget for efteruddannelse i Helsingør stift