Ledige stillinger i stiftet

Herunder findes opslag over ledige stillinger i stiftet.
Præstestillinger, vikariater og konsulentstillinger vil kunne findes her. Stillinger hvor menighedsrådet er ansættelsesmyndighed, vil ikke blive opslået på denne side. Her henvises til dagspressen, sognehjemmesider eller fagblade.



Sognepræst i Hvidovre Pastorat med forpligtelse til at betjene Hvidovre Hospital (95%)

Stillingen er klassificeret i lønramme 16-21-29-31 i lov om tjenestemandslønninger m.m. med et særligt tillæg på 8.500 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg på 32.800 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3 A, postboks 109, 3000 Helsingør eller pr. e-mail: kmhel@km.dk og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Kuverten bedes mærket "Ansøgning".

Opslået: 17. januar 2012
Udløber:  6. februar 2012


   
Vor Frue Kloster - Hestemøllestræde 3A - 3000 Helsingør - Tlf: 4921 3500 - kmhel@km.dk