Efter en længere proces afgjordes det endelig at det foreliggende våben, med en sølvrose og en guldkrone på sort baggrund skulle være stiftets skjold.

Den markante sorte farve skiller sig ud fra andre lignende våbener, samtidig med at sammensætningen af sort med de heraldiske metaller sølv og guld giver et skarpt grafisk udtryk.

Der er blevet lagt vægt på den teologiske betydning frem for, som i kommunevåben, den geografiske eller historiske. Men geografien og historien er dog repræsenteret ved kronen. Nordsjælland har i århundreder været tilknyttet kronen, og er bl.a. blevet kaldt ’Kongernes Nordsjælland’. Området er rigt på kongelige slotte og tidligere krongods, deriblandt de meget rige skove. Samtidig er kronen en nærliggende henvisning til Kronborg Slot.

Et af de eneste overlevende kalkmalerier i Helsingør domkirke er motivet fra Esajas kap. 11 ”Men der skyder en kvist fra Isajas stub, et skud gror frem fra hans rod.”  Samme tekst inspirerede Prætorius til salmen: ”En rose så jeg skyde”.
Bag stiftets våbenskjold ses en skråtstillet bispestav, der markerer våbenet som et kirkeligt våben.

Våbenet føres af Helsingør Stift, og kan således kun anvendes af stiftet og i forskellige sammenhænge, hvor Helsingør Stift giver tilladelse til at våbenet bruges.


Våbenet for Helsingør stift er komponeret og tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Andersen, godkendt af Rigsarkivet og optaget i Skandinavisk Vapenrulla i 2008.