Stiftsadministrationen
Vor frue kloster indre gård

Stiftsadministrationen bistår biskoppen og stiftsøvrigheden med varetagelsen af de daglige opgaver. 

opgaver

Opgaver og kompetence er i hovedsagen regelfastsat af den overordnede myndighed - Kirkeministeriet.

Opgaverne består af retlig forvaltningsvirksomhed (afgørelsesmyndighed) og faktisk forvaltningsvirksomhed (serviceopgaver).
 

Afgørelsesmyndighed

For biskoppen og stiftsøvrigheden udøves sekretariatsbistand i form af indstillinger til afgørelser i klagesager, tilsynssager, ansættelsesretlige sager og sager om tilladelse/godkendelse, hvor denne kompetence er henlagt til biskoppen eller stiftsøvrigheden, herunder sager vedrørende kirker og kirkegårde.

Stiftsøvrigheden varetager de kirkelige interesser i sager om lokalplaner og fredning m.v.

Sagsforberedelse og indstilling til Kirkeministeriet i sager, hvor kompetencen er hos Kirkeministeriet.

Serviceopgaver

Lønservicebureau for menighedsrådene - FLØS, Kirkeministeriets Informations System - KIS, administration af stiftsmidlerne og vejledning af provster, præster, provstiudvalg og menighedsråd.

Sekretariatsbistand til nedsatte udvalg.

Biskoppens rådgiver i juridiske spørgsmål - amanuensis - er stiftskontorchefen.

 

 

 

 

 

   
Vor Frue Kloster - Hestemøllestræde 3A - 3000 Helsingør - Tlf: 4921 3500 - kmhel@km.dk