Den fælles kapitalforvaltning

På landsplan råder Danmarks 10 stifter over tilsammen 5 mia. kr. Beløbet kommer især fra indtægterne for vedligeholdelse af de mange gravsteder, men også fra andre økonomiske aftaler, med rødder tilbage i historien. Af de 5 mia. er de 2,4 udlånt til folkekirkens sogne og provstier, til anlægsarbejder, byggeri og andre større projekter. De resterende 2,6 mia. ligger i en fælles kasse. Det er de penge, der forvaltes af stifternes fælles kapitalforvaltning.

Samarbejdet bygger på den tradition i den danske folkekirke, der tager sit udgangspunkt i det helt lokale virke, med en ret flad struktur og en høj grad af selvbestemmelse.
I 2000 udarbejdede Almindelig Brand Bank en rapport om folkekirkens penge.

Rapporten førte til, at Kirkeministeriet nedsatte en investeringsgruppe til at se nærmere på stifternes økonomi. Arbejdet i denne gruppe gav det første benchmark, altså en målelig standard for resultatet af de mange investeringer, således at det blev muligt at vurdere, hvorvidt afkastet lå over eller under denne standard, og at vurdere om det kunne gøres bedre.
Tanken om at etablere en fælles forvaltning formede sig, og der var flere gode grunde. Dels ville det kunne blive muligt at skabe et større fælles afkast for hele folkekirken, og dels ville forvaltningen blive mindre personfølsom end før, hvor lokale kræfter i stifterne skulle styre arbejdet ud fra deres meget forskellige forudsætninger.
Hensynet til muligheden for at kombinere et højt krav til sikkerhed med et større afkast førte til dannelsen af stifternes fælles kapitalforvaltning i efteråret 2010. Til dette er der udpeget en bestyrelse og nedsat et sekretariat. Man har valgt at dele de 2,6 mia. kr. i to portioner, som har fået hver sin professionelle forvalter og en fælles administrator.