Fortsæt til hovedindholdet
26. november 2025

Kirker i Helsingør Stift rykker på den grønne omstilling

Der er altid mange hensyn i spil, når store omstillinger skal foretages. Det gælder også i folkekirken. Alligevel rykker mange menighedsråd i Helsingør Stift på den grønne dagsorden. Det viser en rundspørge i provstierne.

Grøn omstilling er ikke altid grøn. Nogle gange er der tale om grå nuancer som her i Valby Kirke ved Helsinge, hvor der er installeret luft til vand-varmeanlæg. Foto: Susanna Van Overeem.

Af Benjamin Birk Christophersen

541 konkrete initiativer. Så mange små og store skridt er der taget i Helsingør Stift, viser en rundspørge blandt stiftets provstier. Udfasning af fossile fyr, nye vinduer, bedre isolering, eldrevne værktøjer på kirkegårdene, solceller og meget mere – der handles bredt og lokalt. Og det er nødvendigt, hvis folkekirken skal nå en reduktion af CO₂-udledningen på 70 procent i 2030.

Fossile fyr – et oplagt sted at starte

94 af de initiativer, provstierne har meldt ind med, omhandler opvarmning af bygninger. Det er et strategisk rigtigt greb – særligt når opvarmningen sker ved brug af gas- eller oliefyr. Tal fra Folkekirkens Grønne Omstilling viser nemlig, at folkekirkens cirka 1600 fossile fyr (2024) står for hele 25 procent af kirkens samlede energirelaterede udledninger. En fuld udfasning af disse vil alene reducere CO₂-udledningen med omkring 10.000 tons om året.

I Frederiksværk Provsti er de allerede i fuld gang med denne opgave. Her er syv fyr taget ud af drift, og flere følger. I november blev oliefyret i Valby Kirke ved Helsinge udskiftet, og i Søborg Kirke er man i disse måneder ved at udskifte radiatorer for at kunne pensionere det fossile fyr til foråret. Provstiet har gennemført en energiscreening, der udpegede de steder, hvor klimaeffekt og økonomi går bedst hånd i hånd.

"Det er vigtigt for os at vise, at den grønne omstilling kan lade sig gøre – også i landsogne og i middelalderkirker. Menighedsråd og provstiudvalg har stået sammen om opgaven – og det har også været nødvendigt. Her i provstiet er der en klar holdning til, at folkekirken bærer både et samfundsmæssigt og et kirkeligt ansvar for skaberværket, og det ansvar tager vi på os i praksis," siger Sophie Juel, der er provst i Frederikssværk Provsti.

Tallene fra stiftets rundspørge vidner om, at der også i stiftets øvrige provstier arbejdes med miljø- og klimaspørgsmål.

Omstillingen er ikke enkel. Den kræver prioriteringer, investeringer og grundigt forarbejde. Til den del er der heldigvis god hjælp at hente.

Stærkt fokus og solide værktøjer

Folkekirkens Grønne Omstilling offentliggjorde sidste år en samlet kortlægning af folkekirkens klimaaftryk. Kortlægningen er omsat til et digitalt værktøj, hvor enhver kan se CO₂-udledning på stifts-, provsti- og menighedsrådsniveau. Her kan man både få overblik og identificere, hvor der er mest at hente i den lokale indsats.

Derudover kommer Folkekirkens Grønne Omstilling med en række anbefalinger til, hvordan folkekirken kan nå en reduktion på 70 procent i 2030. Foruden udfasning af fossile fyr peger analysen blandt andet på energirenoveringer og skift til energibesparende belysning som effektive tiltag.

For menighedsråd, der søger konkrete idéer, er der også hjælp at hente i et detaljeret idé- og inspirationskatalog, der hjælper med at omsætte et udefineret ønske om grønne hensyn til praktisk handling.

Den lokale virkelighed – og det fælles ansvar

Forskellige provstier har forskellige forudsætninger. Nogle har en stor og fredet bygningsmasse, andre en omfattende kirkegårdsdrift. Nogle provstier har en stor omsætning, andre har ikke. Alligevel peger rundspørgen på det samme: Der kan handles alle steder – og der bliver allerede handlet.