Ny rapport fra Migrantudvalget slår fast: Der skal handles nu!

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

En arbejdsgruppe under Migrantudvalget i Helsingør Stift har i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde udarbejdet en omfattende rapport, der beskriver overordnede tendenser inden for migrantområdet i Helsingør Stift. Derudover har arbejdsgruppen udarbejdet en rapport for hvert enkelt provsti i stiftet, som peger på konkrete handlemuligheder, der kan være med til at få de nye indbyggere i stiftet til at føle sig velkommen i folkekirken. Sacha Borup, der er sekretær for Helsingør Stifts Migrantudvalg og projektleder på rapporten ’Folkekirken – hele folkets kirke?’, fortæller herunder mere om arbejdet.

Hvad er tanken bag rapporten?

”I de seneste ti år er der kommet 80.000 nye indbyggere med udenlandsk oprindelse til Helsingør Stift. Det svarer til et helt provsti. Der er stort set ingen af de 80.000, der er medlem af folkekirken, og det er den primære grund til, at medlemsprocenten falder i Helsingør Stift. Derfor er det nødvendigt at handle, hvis folkekirken i Helsingør Stift fortsat skal være en kirke, der er placeret midt i samfundet. Med rapporten har vi skabt et overblik over de markante demografiske forandringer i stiftet og peget på konkrete handlemuligheder for de enkelte provstier. Nogle er allerede i gang derude, andre kan se det som en hjælpende hånd til at få taget hul på arbejdet.”

Hvordan har I indsamlet data?

”Folkekirkens Migrantsamarbejde har hentet tal fra provstierne, og Migrantudvalget har gennemført kvalitative interviews med alle provster og nøglepersoner i de 13 provstier i Helsingør Stift. Med afsæt i både de kvantitative og de kvalitative data har vi formuleret et oplæg til handlemuligheder i de enkelte provstier. Resultaterne kan altså hjælpe provstierne med at identificere præcis, hvor de skal sætte ind, og hvad de kan prioritere ud fra deres lokale kontekst. Samtidig er det også vores håb, at rapporten kan inspirere til en samtale om arbejdsdelingen mellem sognene i provstiet omkring de specialiserede indsatser.”

Hvad er de tre vigtigste ting, I kan konkludere på baggrund af jeres arbejde?

1. ”At de 80.000 udenlandske tilflyttere, der er kommet til stiftet de seneste ti år, svarer til et helt provsti. At stort set ingen af dem er medlemmer af folkekirken. Og at de demografiske forandringer som følge af indvandringen er den primære grund til folkekirkens faldende medlemsprocent i stiftet.”

2. ”At stiftet groft sagt kan inddeles i tre hovedudfordringer: Landprovstierne med østeuropæiske arbejdstagere. Vestegnsprovstierne, hvor mellemøstlige grupper traditionelt har fyldt meget, men hvor der især i den nordlige del er migrationsbevægelser af expats fra Østeuropa og Asien. Og Nordsjælland, hvor andelen af expats stiger i befolkningen. Migrantarbejde dækker dermed over flere forskellige befolkningsgrupper.”

3. ”At en af de nye tendenser, vi skal være opmærksomme på, er de mange højtuddannede arbejdstagere og studerende, der taler engelsk i hverdagen. En stor del af dem søger et aktivt og menighedsorienteret liv på engelsk, men hvor de også kan få danske venner. Det peger på, at der i flere provstier er brug for, at der bliver etableret et folkekirkeligt fællesskab for dem.”

Hvilke anbefalinger kommer Migrantudvalget med på baggrund af rapporten?

”Hvis folkekirken skal lykkes med at løse den her opgave, så skal det prioriteres i provstierne. Det kan være, der skal nedsættes et udvalg, der kan omsætte den nye viden til handling. Det kan være ved at ansætte en tværkulturel eller international medarbejder, der for eksempel kan oversætte tekster til gudstjenester og arrangere fællesmiddage eller måske en arabisktalende præst. Vi anbefaler, at hvert enkelt provsti gennemgår materialet grundigt, og at de inviterer os ud til en samtale om indholdet.”

Hvorfor skal provstier og sogne gå ind i arbejdet med migranter?

”Motivationen for at gå ind i arbejdet kan være vidt forskellig fra provsti til provsti. Nogle vil gå ind i arbejdet med migranter, fordi de ønsker at være en kirke for hele folket. Andre vil se det som en missionsopgave eller lægge vægt på, at alle har brug for diakoni. Og så er der dem, der går ind i arbejdet, fordi folkekirken skal fastholde sin position i samfundet, og vi skal sikre en bæredygtig folkekirke i fremtiden. Uanset hvad, taler tallene deres tydelige sprog: Demografien i stiftet er så markant forandret, og migrantområdet er ikke længere et nicheområde, men en del af normalbilledet, som alle skal forholde sig til.”

Har du nogle konkrete tips i forhold til migrantarbejdet?

”Opsøgende arbejde er en stor del af processen. Der er derfor behov for, at provstierne sætter penge af til tværkulturelle medarbejdere, der kan lave dette opsøgende relationsarbejde. Nogle gange har bittesmå forandringer en stor betydning. Det kan for eksempel være noget så simpelt som at skrive ’english below’ i toppen af et Facebookopslag, der fortæller om babysalmesang eller fællesmiddage, så udenlandske indbyggere ved, at de også kan læse med og er inviteret. Det handler om at skabe viden og erfaring lokalt, som kan komme alle sognene i provstiet til gavn. Vores erfaring er, at der sidder mange derude, som faktisk gerne vil være medlem af folkekirken. Men at de har brug for, at vi kommunikerer til og med dem og tager dem i hånden.”

Hvor kan man læse mere?

”Hvert enkelt provsti har fået stiftsrapporten, deres egen provstirapport og en manual, som Folkekirkens Migrantsamarbejde har udarbejdet omkring modeller for provstisamarbejder. Man kan læse stiftsrapporten inklusive provstirapporter her, og derudover kan man kontakte Folkekirkens Migrantsamarbejde for at få manualen. På Folkekirkens Migrantsamarbejdes hjemmeside kan man desuden finde inspirationssider med fokus på forskellige emneområder.”