FUV Stiftskursus: Forældresamarbejde
Årets stiftskursus handler om forældresamarbejde.
Noomi Christine Linde, cand. psyk., ph.d, står for oplægget.
Hvad kendetegner det moderne forældreskab, de idealer og krav, som forældre orienterer sig efter, og hvilke forventninger har forældre til barndommen og skolegang i dag? Det moderne forældreskab er intensiveret og krævende, og hverdagen kan være fyldt med dilemmaer om, hvordan man hensigtsmæssigt både er en nærværende omsorgsgiver og samtidig støtter børns udvikling af selvstændighed. Noomi vil sætte fokus på dette kernedilemma, og pege på vigtigheden af at have et eksistentielt pædagogisk blik for at begribe det hensigtsmæssige forældreskab. Anden del af oplægget vil tage fat i forældresamarbejde, og de dilemmaer, der er knyttet til bestræbelsen på at samarbejde med forældre. Oplægget slutter med at beskrive, hvordan man hensigtsmæssigt kan håndtere samarbejdet på en måde der fremmer tillid og gensidighed.
Deltagere: Præster, kirkekulturmedarbejdere, kirkemusikere og andre kirkelige undervisere
Pris: Gratis
Tilmelding og kontakt til religionspædagogisk konsulent Susanne Leiding:
snl@km.dk