Fortsæt til hovedindholdet
25. februar 2026

Biskoppen: Hvor længe endnu?

"Overalt på jorden bekæmper mennesker mennesker. Hvor længe endnu?" På endnu en årsdag for invasionen af Ukraine afholdt Helsingør Stift en velbesøgt fredsgudstjeneste i Helsingør Domkirke, med deltagelse af både ukrainske og palæstinensiske musikere. Se billederne og læs biskoppens prædiken her: 

Fader Sergiy Berezhnoy overrakte ved gudstjenesten biskoppen gaver fra Ukraine. Hvorefter der blev bedt Fadervor først på ukrainsk og derefter på dansk. Foto: Sille Arendt

”Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem.  Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Hvor længe endnu? Ud over Jorden bliver det spørgsmål stillet igen og igen af ofrene for de magtfuldes kamp. I Ukraine har krigen nu i 4 år ødelagt liv og samfund. I Gaza lever millioner i ruinerne efter en krig, der har jævnet alt med jorden. I Sydsudan raser en årelang konflikt. Overalt på jorden bekæmper mennesker mennesker. Hvor længe endnu?

Vi er alle fyldt med fortvivlelse og vrede over den menneskeforagt, der råder. Den blindhed, der gør medmennesket til en fjende, der skal nedkæmpes. Stillet over for kynismen har vi brug for hjælp til at holde fast i håbet om forsoning og fred. Vi samles i bøn for ofrene for krig og vi beder for, at retfærdig fred må sætte en stopper for blodsudgydelserne. En retfærdig fred og forsoning kommer kun i stand, hvis overgrebsmagten vedkender sig sit ansvar og hvis ofrene indser, at selv det utilgivelige behøver tilgivelse.

Jesu’ ord til disciplene er som talt ud af den virkelighed, vi kender. De mægtige kæmper om at være mægtigst, vinde dominans over mennesker, råstoffer og land. I bestræbelserne på at nå sine mål, sætter magten alle midler ind. Ser stort på omkostningerne for livet som det leves blandt helt almindelige mennesker. Men med hvilken ret? Svaret er indhyllet i løgne og propaganda, der viser, at sandheden for længst er blevet krigens første offer. Måske endda iklædt forløjede ord om at handle i Guds navn.  

At Gud er sandhed, kalder ikke på hovmod og mord i Guds navn. Det er ren blasfemi at forgribe sig på sandheden på den måde.

’Sådan skal det ikke være blandt jer’, siger Jesus og viser en anden magt end den, vi ser udfolde sig, når stormænd skryder og de magtfulde maner til hensynsløshed. Jesus peger på det, den afdøde tjekkiske præsident Vaclac Havel kaldte de magtesløses magt.

Havel vidste af egen erfaring fra sin kamp mod et repressivt styre, at de magtesløse besidder en magt, som består i at vende livet i løgnen ryggen og i stedet leve et liv i sandhed.

”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for at give sit liv,” siger Jesus. Det er den magt, han kommer med og som befrier os til liv.

Når folk, vi tilfældigt møder, får os til at standse op, fordi de har brug for hjælp eller nærvær. Hver gang det sker, udfolder sig den magt, der tjener livet, bygger livet op, giver håb og fremtid. 

Peter Birch

De magtesløses magt består i at sætte sit liv til for fællesskabet. Det er det, der bærer vores liv. Når forældre hjælper deres børn. Når en ven sætter alt til side for at hjælpe sin ven. Når folk, vi tilfældigt møder, får os til at standse op, fordi de har brug for hjælp eller nærvær. Hver gang det sker, udfolder sig den magt, der tjener livet, bygger livet op, giver håb og fremtid. En magt, der sætter sig igennem i kraft af vores menneskelighed og dermed vidner om kærlighedens evne til at bryde ligegyldighedens og selvhævdelsens kredsløb.

I bønnen om fred og lindring for ofrene, holdes vi fast på, at det er medmennesket, der er meningen og sandheden. Vold og overgreb er aldrig meningen.  

Den magtesløse magt består i at spørge og blive ved med at spørge: Hvor længe endnu? Ved at holde det spørgsmål i live, insisterer vi på, at de mægtiges magt ikke skal vare evigt. At der bag den vilkårlige menneskeforagt, findes en langt dybere sandhed, som kan forrådes, men aldrig ophæves. Og at det er den sandhed, der var der først og vil være der til sidst. Dér findes håbet.

Fred giver jeg jer.  

Med sit løfte rejser Guds søn en hvælving over os. Ikke en hvælving af jern. Ikke en hvælving af guld. Men en hvælving af håb, der får os til at løfte blikket op fra den frosne jord, hvor stormænd hersker og hvor menneske sættes op mod menneske – vores blik løftes til en himmelsk virkelighed. Ikke en virkelighed højt hævet og fjernt fra den lidende jord, men båret af den korsfæstede og opstandne Herre midt iblandt os, der i sin lidelse og død selv bar på mørket og dødens kræfter, men i sin opstandelse åbnede en kilde til fred i denne verden.

Håbet, nederlaget, fortvivlelsen, glæden, tilgivelsen og forsoningen. Hele vores menneskelige liv samles i Ham.

Amen.