Biskoppen: Ånden åbner for syner og drømme

Jeg tror, alle har prøvet at være i situationer, hvor man oplever noget, man gerne vil dele med andre. En særlig oplevelse i naturen, en koncert, et rørende øjeblik, en begivenhed på en ferie.

Hvad det end kan være, så opstår ønsket: Bare de andre kunne opleve det! Oplevelsen er så at sige ikke min og min alene, men den kalder på at blive delt, fordi den taler til noget dybt i én.

Det sker ofte, når jeg går i kirke i stiftets kirker, at jeg tænker: ‘Det her ville jeg ønske, at andre kunne se eller opleve.’ Det er ikke oplevelser til avisforsiderne, jeg tænker på. Det er derimod det stilfærdige, trofaste fællesskab mellem mennesker. Den konkrete omsorg for hinanden, opmærksomheden på dem, der har brug for en hjælpende hånd. Folk, der engagerer sig som frivillige i gudstjenesten og menighedens liv og fællesskab. Åbenheden og gæstfriheden over for dem, der måske kommer for første gang. Arrangementer i sognegården, der tager vores liv alvorligt og kaster lys over både det svære og det vidunderlige.

Snart skal vi fejre pinse. Pinsen er festen for den ånd, der forbinder os og fornyer vores liv, så håbet synger, gamle drømmer, og unge ser syner (Joel 3,1).

I kirkerne mødes vi på tværs af generationer, på tværs af tider, på trods af tvivl, i al vores uperfekte forskellighed. Vi gør det, fordi Guds ånd kalder os sammen og minder os om, at vi bag alle tillærte eller tillagte forskelle har samme behov for at blive talt til med kærlighed, overbærenhed og tilgivelse. Samme behov for at kende os selv og finde mening i vores liv og i fællesskabet med hinanden.

Der er masser af liv og håb i vores fællesskaber. Det formidles i præstens prædiken, men også i menighedens liv. I salmesangen. Når vi lægger liv til liv. Når vi stiller vores evner og fantasi til rådighed for at åbne fællesskabet. Når vi giver plads for syner og drømme, der gør oprør mod uafvendelighed og håbløshed og åbner øjne og hjerter for nye veje.

GLÆDELIG PINSE!

Peter Birch