Guide: Sådan passer du på dig selv i det diakonale arbejde

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

”Det er meget givende at arbejde med diakoni. For mig hænger det nok sammen med, at jeg oplever så meget liv og mening i det. På en eller anden måde bliver det, vi hører om fra prædikestolen, til virkelighed gennem diakonien.”

Thyge Enevoldsen er diakonikonsulent i Helsingør Stift, og derudover arbejder han som boligsocial netværksarbejder i Hillerød Kommune. Det diakonale arbejde er en del af hans DNA. Noget, han ikke kan undvære:

”Det er ikke den hjælp, jeg kan give et menneske, eller det, jeg får tilbage, der gør det for mig. Det er noget større, der spiller ind og virker med. Diakoni er ikke bare et arbejde, men en livsstil,” fortæller han.

Kodeordene i det diakonale arbejde er ifølge Thyge Enevoldsen åbenhed, nærvær og lydhørhed over for de mennesker, man møder. Og så villigheden til at lægge sin egen dagsorden til side. At man ikke vil noget andet med det medmenneske, man møder, end at være opmærksom og nærværende.

”Diakoni skal ikke være en handel. I den kristne tro er der jo en kærlighed, der er langt større, og som på en eller anden måde gør, at vi ikke behøver at holde regnskab over, hvor meget vi giver hinanden,” uddyber han.

Succes kræver samarbejde

Selv med de bedste intentioner kommer man imidlertid ingen vegne alene. Hvis noget virkelig skal batte, er løsningen samarbejde på tværs af institutioner og faggrupper.

”Det er vigtigt, at vi som kirke og kommune og alle mulige andre faggrupper samarbejder. Og i det samarbejde kan kirkens diakonale arbejde også være det lille ekstra krydderi, der er med til at fremhæve og styrke det gode, der allerede findes,” fortæller Thyge Enevoldsen og fortsætter:

”Det handler om at skabe forståelse for, at det at være en imødekommende og rummelig kirke er noget, vi er sammen om som et team. Forskellige ansatte og frivillige er sammen og afhængige af at være et godt hold. Set fra min synsvinkel går afhængigheden lodret til Vorherre og vandret til kollegaer og frivillige i kirken.”

Gud er med

En vigtig samarbejdspartner i det diakonale arbejde er altså Gud. For selv om diakonien er et kald, kan det nogle gange godt være svært at rumme alting alene:

”For mit eget vedkommende er jeg afhængig af at have tillid til, at jeg ikke er alene. At Vorherres lys er tændt over mødet med det andet menneske. For jeg kan ikke klare det alene,” forklarer Thyge Enevoldsen og fortsætter:

”Når jeg går fra et menneske efter at have lyttet og været nærværende, siger jeg til Gud: ’Puha, gider du lige bære det her?’ Det er en stor hjælp for mig, for nogle gange kan det godt føles tungt.”

Alligevel er der for Thyge Enevoldsen ingen tvivl om, at det diakonale arbejde er det hele værd, for det er utroligt givende – både for dem, han hjælper og for ham selv:

”Der er en enorm gensidighed i diakonien. Det menneske, du er nærværende over for, kan faktisk også vise dig noget og være med til at tænde et lys for dig,” siger diakonikonsulenten.