Fred til mennesker

Af Peter Birch

Når man står foran alteret i Helsingør Domkirke med ansigtet vendt mod den imponerende, gyldne altertavle – tre etager høj! – ser man direkte ind i fødselsscenen i stalden i Betlehem. Barnet ligger svøbt i krybben, og omkring barnet står Maria, hyrderne og englen, oksen og æslet. Og som beskuer bliver man selv draget ind i situationen og står side om side med de andre. Barnets komme til verden udgør basis i den enorme altertavles opbygning.

Alt, hvad altertavlen ellers har at fortælle om Guds historie, har julens budskab som sit fundament. Eller som Grundtvig udtrykker det: Påske og pinse udsprang af jul (Salmebogen nr. 403). Julen rummer det ufattelige budskab, at Gud selv går ind i verdens travlhed og larm – i et barns skikkelse. Han gør det for at vise verden, at nåde og barmhjertighed er livets grund og mening.

Det kostede siden barnet livet. Som voksen blev Jesus korsfæstet. Men hadet og døden fik ikke bugt med barnet. Derfor er dét barns fødsel blevet centrum i alteret – og fundamentet i vores tro. Badet i et gyldent skær, der henter sin glans fra evigheden.

Julens helt centrale scene, krybben i Betlehem, er et mysterium. Vi fatter det ikke med forstanden, det taler til hjerterne. Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum. Når vi står ved krybben i Betlehem, er det ikke med hovedet under armen, men med hjertet i barmen. Kun sådan kan barnet tale til os. Hvilken magt har et barn? Det er jo i enhver henseende afhængigt og afmægtigt. Og dog, nej. Den nyfødte kalder det frem i os, som allerdybest hører til det at være menneske: barmhjertighed, omsorg, opmærksomhed.

Lige nu kappes verdens mægtige om at være mægtigst. Magtens ubarmhjertige sprog tales højere og højere. Krige lægger liv og samfund øde. Generationer vil være traumatiserede i år frem. Vi selv er begyndt at tale om oprustning og krig som en uundgåelig nødvendighed, men vi må ikke glemme Erasmus af Rotterdams ord om, at krigen kun er skøn for den uerfarne. Den erfarne derimod ved, at krigen har uendeligt store omkostninger. Våbnene kan være nødvendige, men de vil aldrig kunne give os ægte fred og tryghed, for hvornår taber de mægtige besindelsen - eller en tændstik?

Julens evangelium taler til os om fredens mulighed. Barnet er det lys, der skal skinne for alle, der bor i mørkets land. Han er fredens fyrste. På hans skuldre skal herredømmet ligge. Må julen blive en tid til eftertanke og hjerteligt samvær. Og må fredsfyrsten tale til os alle om fredens mulighed.

Med denne hilsen vil jeg samtidig sende alle i Helsingør Stift mine varmeste hilsner med ønsket om en glædelig jul i kirke og hjem. En stor tak for samvær, samarbejde og samtaler i det forgangne år. Tak til præster, menighedsråd, medarbejdere og frivillige for alt det, I gør, for at evangeliet kan lyde og for at styrke det fællesskab, der favner os alle – og tænder lys for os.

GLÆDELIG JUL

I videoen herunder ønsker biskop Peter Birch glædelig jul.