Biskoppen: Evangeliet skelner ikke mellem ung og gammel

Af Peter Birch

Folkekirken er et af de få steder i vores samfund, hvor vi stadig mødes på tværs af generationer. Det er en styrke, vi bør værne om. For i det fællesskab bærer vi noget videre, som vi ikke kan give os selv: troen, traditionen og håbet. 

Vi har derfor et ansvar for at åbne kirkens fællesskab for dem, der følger efter os. Ikke ved at gøre kirken til noget andet, men ved at lade det, vi har fået betroet, tage nye former.  

For mange unge er verden i dag formidlet gennem et digitalt filter. Det kan vække både undren og skepsis. Men det er i stigende grad i den digitale verden, at samtaler føres, fællesskaber opstår, og livsforståelser formes. Derfor må kirken også være digitalt til stede – ikke for at efterligne alt, hvad der rør sig, men for at bidrage med sin egen stemme i den samtale, der allerede finder sted. 

Det kræver mod og vilje at bevæge sig ind i hinandens verdener. For det, der er naturligt for den ene, kan opleves fremmed for den anden. Den, der er vokset op med det digitale, kan finde de fysiske fællesskaber akavede. Og den, der ikke har haft det digitale med fra begyndelsen, kan have svært ved at finde sig til rette i det. 

Personligt sætter jeg umådelig meget pris på de fysiske fællesskaber, mens jeg har et vist forbehold over for digitale fællesskaber, særligt hvis de lukker sig om sig selv. Og når jeg konfronteres med forskellene, synes jeg ærlig talt, at det kan være en udfordring at se, hvordan vi fortsat skal mødes på tværs af generationerne.

Det er imidlertid netop her, vi skal huske, at evangeliet ikke gør forskel på ung og gammel. Folkekirken er et fællesskab, som går på tværs af alle skel - også generationsskellet - og som netop i sin forskellighed rummer noget væsentligt, der spejler menneskelivets brogede verden. 

Folkekirken er folkets kirke. Og til folket hører både den digitalt indfødte og den, der synes, kirkekaffen uden mobiltelefoner er det bedste, de ved. Derfor skal vi, der er sat til at formidle Guds ubetingede kærlighed til alle, lægge os i selen for at rumme dem begge.  

Åndeligt arvesølv har vi i overflod. Og heldigvis har vi også masser af vilje og kreativitet, når det kommer til at give troen, håbet og kirken krop i vores tid. 

Jeg håber, vi kommer til at se endnu mere i årene, som kommer.