Bertel Haarder: Folkekirken skal sættes fri

Af Benjamin Birk Christophersen

Han er ikke længere folkekirkens pedel – men 81-årige Bertel Haarder har fortsat en klar holdning til kirkepolitikken og kristendom. Senest har han meldt sig i debatten om åndelighed med debatbogen Sjælespark fra september 2025.

Spurgt om den vigtigste kirkepolitiske opgave efter valget svarer han klart: Folkekirken skal afbureaukratiseres.

"Det vigtigste er at få afbureaukratiseret folkekirken. Det er en proces, jeg selv satte i gang, da jeg var kirkeminister."

Men der blev ikke fulgt nok op, mener han.

"Kirkeministeriet bestemmer stadig alt for meget."

Ifølge ham bør især menighedsråd og provstier have langt større frihed – blandt andet til selv at bestemme over kirkebygningerne.

"De kan ikke fjerne en bænk i kirken uden at søge om det."

Politikerne skal holde sig ude

Debatten om afskaffelsen af store bededag har i den seneste valgperiode igen rejst spørgsmålet om, hvor langt politikerne kan gå i forhold til folkekirken.

Hvor går grænsen? Ifølge Haarder er svaret klart:

"Politikerne skal absolut ikke blande sig i kirkens indre liv."

Kirkeministeren skal ikke være styrende, mener han – men stadig tage ansvar for at fjerne unødigt bureaukrati.

En kunstig præstemangel

Et konkret eksempel er reglerne for præsters pensionsalder.

"Den nuværende præstemangel er kunstigt skabt," siger Haarder.

Han peger på, at præster i dag som udgangspunkt skal gå på pension som 70-årige – også selv om de stadig er "åndsfriske".

I stedet bør menighedsrådene have mulighed for at indgå aftaler med præster om at fortsætte efter pensionsalderen, mener han.

"Jeg ser alt for mange åndsfriske præster, som bliver tvunget til at stoppe. Det er urimeligt."

Ifølge Haarder skal det ikke være præstens ret, men en mulighed, hvis for eksempel to tredjedele eller hele menighedsrådet ønsker, at præsten fortsætter.

Kirken skal turde fylde mere

Frihed fra bureaukrati er politikernes opgave. Men ifølge Haarder bør folkekirken også selv trække i arbejdstøjet.

Han peger på, at der i dag er større velvilje over for folkekirken end tidligere.

"Kirken vil møde både åbne døre og åbne arme," siger han og fremhæver blandt andet initiativer, hvor præster kontakter nybagte forældre, der er medlem af folkekirken.

Kirken bør i det hele taget spille en stærkere rolle i lokalsamfundet.

"Man skal ikke missionere, men man kan godt gøre kirken til et stærkt led i lokalsamfundet."

Styrk sangen og fællesskabet

En vigtig del af den opgave er at engagere børn og unge – ikke mindst gennem sang.

"Det er salmerne, som bringer kristendommen videre fra generation til generation."

Derfor er det ifølge Haarder "utrolig vigtigt at få børn og unge til at synge i kirken".

Samtidig bør folkekirken, der er Danmarks største forening, i højere grad se sig selv som en del af det brede foreningsliv. Her spiller Kirkeministeriet en afgørende rolle, minder Bertel Haarder om, med et eksempel fra sin tid som minister:

”Der var et sogn i Trekantområdet, der i Kirkeministeriet fik afslag på at indrette lokaler i samarbejde med det lokale idrætscenter. Jeg ændrede afslaget til et tilsagn og fremhævede det ved mange lejligheder som et eksempel til efterfølgelse. Så kunne de lære det!”

Med sin størrelse og folkelige forankring har folkekirken gode muligheder for at "mænge sig med det øvrige foreningsliv" og styrke sin rolle i samfundet, lyder det fra folkekirkens pensionerede pedel.