Folkekirkens Grønne Omstilling: Her er udfordringerne

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

”Folkekirken er samlet set en af landets største jordbesiddere og ejer over 4.000 bygninger. Det betyder, at vi har et meget stort ansvar for klima og miljø: Et ansvar, vi gerne tager på os. Rundt omkring i folkekirken oplever jeg en stor interesse fra menighedsrådene i forhold til, hvordan de kan tage ansvar for grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og CO₂-udledning – altså de helt tunge pinde, når det kommer til grøn omstilling,” fortæller Jesper Rønn Kristiansen, der er sekretariatsleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Fra politisk side er der en målsætning om, at vi i Danmark skal have reduceret vores CO₂-udledning med 70 procent i 2030, med 82 procent i 2035 og være CO₂-neutrale i 2050, og i folkekirken gør mange deres for, at den plan skal lykkes. Flere og flere menighedsråd har allerede fået øjnene op for, at deres jord kan bruges til kirkeskov frem for forpagtning til landbrug, og at perlegrus på kirkegårde kan udskiftes med vilde blomster og stauder. At det gamle oliefyr skal vige pladsen for nye og mere grønne løsninger, er mange også med på. Men der er både lovgivningsmæssige og økonomiske knaster, der besværliggør processen ude i provstierne og sognene, fortæller Jesper Rønn Kristiansen:

”Der er desværre ikke noget, der hedder ’bare lige’, når det gælder grøn omstilling i folkekirken. I dag er kirkerne for eksempel dårligere stillet økonomisk end privatpersoner og små og mellemstore virksomheder i en række henseender. Mange kirker kommer økonomisk bagud, hvis de vælger at omlægge deres jord, og det eksisterende lovmæssige fundament for vejledning til kirkerne fokuserer ensidigt på landbrugsdrift. Vi arbejder for, at der naturligvis skal være en balanceret rådgivning, der også tilgodeser miljø- og klimahensyn. Derudover er det i dag pålagt kirkerne selv at finansiere udfasningen af olie- og gasfyr, mens private og mellemstore virksomheder kan få tilskud. Det betyder, at menighedsrådene i høj grad er overladt til sig selv.”

Lovgivningen skal opdateres

Jesper Rønn Kristiansen har derfor et ønske til politikerne i det nyvalgte Folketing:

”Lovgivningen definerer, hvilke formelle rammer vi skal drive kirke inden for. Lovgrundlaget er desværre bare ikke opdateret, og derfor håber jeg, at de nye kirkeordførere kan være med til både at få ajourført den kirkelige lovgivning og tænke ind i fremtiden, så vi i endnu højere grad kan tage hensyn til klima og miljø i folkekirken. Både når det gælder varmecirkulære og rådgivning om kirkens jorder. Jeg ser frem til fortsat politisk dialog om, hvordan vi løser de udfordringer, der er, nu hvor vi er på den anden side af valget.”

Udover lovgivning og økonomi er der også særlige vilkår i form af kulturarven, når et menighedsråd for eksempel undersøger muligheden for at omlægge kirkens varmekilder.

”Mange kirker i Danmark er middelalderkirker med en vigtig kulturarv, vi skal beskytte. Derfor er det ikke bare lige at gøre sådan og sådan. Hjemme i ens eget hus kan man sætte en varmepumpe op bag cykelskuret, eller hvor det ellers passer en, men når det gælder middelalderkirker, er der en række særlige bevaringskrav og bevaringsinteresser, vi skal varetage,” siger Jesper Rønn Kristiansen og fortsætter:

”Man kan heller ikke bare lige føre fjernvarmestrenge gennem fundamentet på en middelalderkirke, og derudover er der nogle særlige klimakrav inde i kirker: Orglet må ikke få fugt, for så går der skimmel i det, og kalkmalerierne krakelerer, hvis der bliver for tørt. Det handler alt sammen om at bevare kulturarven og samtidig bedrive kirke i den verden, vi er en del af, hvor vi bliver nødt til at tænke nyt. Det skal man ikke glemme hverken lokalt eller hos kirkeordførerne, og vi glæder os hos Folkekirkens Grønne Omstilling til sammen med de nyvalgte politikere at bevare kulturarven, samtidig med at vi følger med tiden.”

Kirkernes grønne omstilling skal ligestilles med andre

Til trods for de udfordringer, der unægtelig er, understreger Jesper Rønn Kristiansen vigtigheden af, at alle menighedsråd også prioriterer den grønne omstilling. Både med de valg, de træffer – men nok så vigtigt med konsekvensen af de valg, de undlader at træffe.  Vi ved i dag, at der er en masse klima- og miljøudfordringer, som vi ikke kendte til for 50 år siden, og dem må vi forholde os til.

”Vi skal bedrive kirke i den samtid, vi er en del af,” siger Jesper Rønn Kristiansen og fortsætter:

”Mange menighedsråd vil gerne tage ansvar, men de skal finansiere det selv og selv opsøge viden. Det stiller store krav til de folkevalgte i menighedsrådene, og det kan være en stor mundfuld at skulle sætte sig ind i regler og regulativer. Vi skal huske, at det er frivillige, der sidder rundt omkring i menighedsrådene, og derfor glæder jeg mig over opbakningen til at få opkvalificeret lovgrundlaget og de tilskudsmuligheder, der er, så kirken er ligestillet med andre, og arbejdet med den grønne omstilling bliver mere ligetil.”