Biskoppen: Politikerne sætter rammerne – kirken leverer indholdet

Af Peter Birch

Hvem skal bestemme? 

Det spurgte vi os selv og hinanden om i tirsdags. Og spørgsmålet står i skrivende stund stadig åbent. 

Denne måneds nyhedsbrev skal imidlertid ikke handle om mandater eller politiske forhandlinger. I stedet kaster vi et blik på den rolle, kirken spiller som en central aktør i det danske samfund. Kirken bidrager til det fælles liv og byder ind med løsninger – og, nok så vigtigt i denne tid: vi byder ind med håb. 

Folkekirken er en grundlæggende kulturbærer i det danske samfund. Det er landets største forening, og med det følger et ansvar. Vi er med til at løfte nogle af de opgaver, samfundet står midt i: den grønne omstilling, børn og unges trivsel, integration og beredskab – for blot at nævne nogle få. 

Mange politikere og meningsdannere fremhæver kristendommen som et åndeligt fundament for danske værdier. Samtidig udtrykker nogle bekymring for, om relationen mellem folk og folkekirke er under pres. Uanset hvordan man vurderer den bekymring, er det folkekirkens opgave at tage den alvorligt, mens politikerne i denne sammenhæng først og fremmest må sikre gode rammer.  

I valgkampen har vi flere gange hørt de politiske analytikere notere sig, at “de store fortællinger” er borte. Vi opererer i en politisk virkelighed, hvor de gamle ideologier er kasseret og erstattet af de mange små fortællinger. Det er en ny politisk virkelighed, vi skal vænne os til. Både nationalt og globalt. Det skaber usikkerhed. 

I kirken er den store fortælling ikke forsvundet. Her placeres vi i en sammenhæng, hvor vi hverken skal skabe vores egen unikke fortælling eller skal bære vægten af vores egen tvivl, egne fejltagelser, egne liv. Kristendommen møder mennesket med en forventning om, at vi tager vare på os selv og hinanden – men altid med udgangspunkt i det kristne håb: Du er værdifuld. Du er elsket. 

Her er det Guds kærlighed, der bestemmer. I går. I dag. Og i morgen.