To præster: Konfirmanderne er nysgerrige og videbegærlige

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

I 2025 blev 7.173 unge konfirmeret i Helsingør Stift. Konfirmationsforberedelsen er en vigtig berøringsflade med de unge og en oplagt muligt for, at folkekirken her kan etablere et blivende forhold til en vigtig gruppe medlemmer. Derfor er det også helt afgørende, at de unges møde med kirken er givende.

Mathilde Roer Øhlenschlæger er sognepræst i Stengård Kirke, og Mathias Harding er sognepræst i Rungsted og ungdomspræst for kirkerne i Hørsholm Kommune. Begge har de erfaring med flere årlige konfirmandhold, og her kan du læse om deres erfaringer med konfirmanderne anno 2026.

Hvordan vil du beskrive de konfirmander, du møder i dag?

Mathilde:

”Jeg oplever, at de unge er virkelig nysgerrige. Der er en stor interesse for kristendom, og de vil meget gerne være med. Det er dejligt, at de er så interesserede. Jeg oplever også, at de unge i høj grad tager kirken til sig og er en del af kirken, når de kommer her. De har deres egen forståelse af, hvordan man skal være kristen. Og så er de meget kritiske. Man skal ikke sige noget, man ikke har tænkt igennem, for de har altid en telefon i hånden, som de kan spørge om ting. Hvis de er i tvivl om, hvorvidt det, jeg siger, er rigtigt, skal de nok finde ud af det. De går op i, at det, vi laver, er rigtigt og sandt.”

Mathias:

”De konfirmander, jeg har, er ensartede i den forstand, at de kommer fra en privatskole med et højt fagligt niveau. En skole, hvor det at vide noget og bidrage til undervisningen er i højsædet. Det er der simpelthen status i – og det har jeg meget glæde af, for det smitter også af på konfirmationsforberedelsen. Der er altid nogen, der udfordrer både mig og kristendommen i det hele taget, og det giver jeg plads til. Alle må have det præcis, som de har det, med kirke og kristendom. De behøver heller ikke at tænke og tro, præcis som jeg gør, men som døbte mennesker skal de forholde sig til bibel og tro.”

Hvordan er konfirmandernes kendskab til kristendom, når du møder dem i begyndelsen af forløbet?

Mathias:

”Der er mange, der har et indtryk af, hvad kristendommen handler om. Nogle af dem har også gået til mini-konfirmand, da de var yngre. Mange er engagerede og vil gerne bidrage til undervisningen, og der sidder ofte nogle på holdet, der virkelig er skarpe, og som siger noget, du også kan høre i en gymnasieklasse. Der er også en del, der ikke siger så meget, men dem prøver jeg alligevel at inkludere i undervisningen på forskellige måder.”

Mathilde:

”Jeg har primært elever fra privatskolerne i området, og det betyder noget, hvilken privatskole man kommer fra. Skolerne prioriterer forskelligt. Nogle har et bogligt fokus, andre fokuserer mere på det kreative. Den ene af mine skoler har for eksempel slet ikke kristendomsundervisning. Det har selvfølgelig også en betydning, hvilken familie man kommer fra. Nogle af de unge har bedt Fadervor med deres forældre hver aften, mens andres forældre giver udtryk for, at de slet ikke er kristne, men at det er deres barns ønske at blive konfirmeret. Det betyder, at nogle har et sprog for kristendom, som andre ikke har. Det er klart, at det stiller forskellige krav til min undervisning.”

Mange steder ligger konfirmationsundervisningen om eftermiddagen. Hvad betyder det for din undervisning?

Mathilde:

”Vi lever i en tid, hvor der altid sker noget, og de unge har været på en hel dag, når jeg får dem klokken 14.15. Det er ikke forventeligt, at de er oplagte og klar. Som regel er der også sket noget i timen lige inden, som de lige skal af med, inden vi begynder på selve konfirmationsforberedelsen. Derfor er det rart for dem at få en pause til at være sig selv, så det fungerer godt at være i kirken i en halv times tid, mens de ligger på bænkerækkerne, og jeg læser, og vores organist spiller musik bagefter. Mange har oplevet, at deres forældre har læst højt for dem, da de var små, og det giver dem derfor en god og genkendelig følelse, når jeg læser højt fra Bibelen. Så får de lov til bare at være der og være til. Det betyder overraskende meget for dem.”

Mathias:

”De er naturligvis trætte, når jeg har mine hold om eftermiddagen. Derfor har jeg stort set kun de første 45 minutter til rådighed i forhold til deres fulde koncentration, så jeg lægger altid ud med det tunge og breder derefter dagens emne ud på en mere kreativ måde i anden lektion.”

Hvilke udfordringer oplever du ellers i forhold til konfirmanderne?

Mathilde:

”Det kan være svært at fastholde deres opmærksomhed. Helt generelt har nogle svært ved at sidde stille på det tidspunkt på dagen, når de allerede har siddet ned i skolen i seks timer. Så det handler om at mærke efter, hvor vi er. Nogle gange går vi ud og får noget frisk luft og spiller bibel-stikbold til en start. Jeg synes, det er godt givet ud at tænke lidt ud af boksen på den måde, hvis det så betyder, at vi bagefter kan komme videre med undervisningen. Men det ville da være rart at have konfirmanderne om formiddagen, hvor de formentlig er mere veloplagte. Og hvis jeg skal drømme lige så meget som folkeskolelærerne, så ville det også være rart med to voksne til hvert hold.”

Mathias:

”Selv om jeg understreger det meget tydeligt, at fravær er en undtagelse i forbindelse med sygdom eller andet uopsætteligt, så oplever jeg, at mange unge – og deres forældre – har en noget laissez faire holdning til det at melde afbud. Det er ikke lige meget, om de er til undervisningen. Jeg har faktisk noget, jeg gerne vil videregive til dem alle sammen. Først og fremmest mit bud på, hvad det vil sige at være et Guds barn. Derfor skriver jeg til forældrene, hvis en konfirmand ikke har været der to gange i streg uden at melde afbud. Mange – også forældre – er meget fokuseret på konfirmationsdagen. Men man skal ikke glemme de otte måneders forberedelse, der leder op til den store dag. Konfirmanderne skal gå på opdagelse i, hvad det er for et fællesskab, de er døbt ind i – nemlig det kristne fællesskab. For nogle danner denne opdagelsesrejse også baggrund for deres endelige beslutning om at blive konfirmeret. Men det kræver, at de er til stede og deltager i undervisningen.”

Der har været talt en del om uro i undervisningen. Hvad gør du for at imødekomme det?

Mathilde:

”Jeg tilrettelægger min undervisning med meget struktur, for det har alle børn godt af. Så ved de, hvad der skal ske, og det tager lige toppen af det hele.”

Mathias:

”Som kulturkristne – som de fleste konfirmander er – har de inden voksenlivet kun den ene chance til at få kristendommen ind under huden, så det duer ikke med den uro. Jeg kører derfor undervisningen med ret stor disciplin. Der er faste rammer. Det er også en understregning af, at det her - modsat skole - er under frivillighedens fortegn. Hvis der er en, der ligger og sover hen over bordet, siger jeg ’Hvis du er så træt, skal du gå hjem og sove.’  Afveksling fungerer godt i undervisningen. Jeg gør mit ypperste for, at det ikke er tørt og kedeligt. Blandt andet ved at være godt forberedt til opgaven og tale så frit, jeg kan. Stoffet får sit helt eget liv, når jeg går i dialog med de unge og hører, hvor de er henne i forhold til forskellige spørgsmål og emner. Det er også vigtigt, at der er noget på spil for mig. Konfirmanderne kan godt fornemme, hvis jeg, som underviser, ikke gider.”