Biskoppen: Hvad stiller vi op med mændene?
Folkekirken står klar til at gribe alle, men når sorgen rammer, skal der nogle gange tænkes alternativt. Både vores fællesskaber og menighedsråd er kendetegnet ved mange kvinder, men vi er ikke altid gode nok til at række ud til mændene på en måde, der taler til dem. Det skal vi blive bedre til, lyder det fra biskoppen.
"Folkekirken er der for alle. Men selv med de bedste intentioner lykkes vi ikke altid med at nå alle," skriver Peter Birch. Foto: Sille Arendt.
Af Peter Birch
Mennesket er ikke skabt til at være alene, og i folkekirken har vi mange tiltag til at modvirke ensomhed. Også i Helsingør Stift bugner de lokale kirker af tilbud, der har fællesskabet som omdrejningspunkt, for det er et faktum, at det at være en del af noget – at have nogen at tale med og spejle sig i – er centralt for det enkelte menneskes trivsel.
Nogle kirkelige fællesskaber finder sted i livets lykkeligste stunder. Andre gange mødes vi i kirken, når livet gør allermest ondt. For eksempel når vi er ramt af svær sygdom, eller vi har mistet en nærtstående. Folkekirken er der for alle. Men selv med de bedste intentioner lykkes vi ikke altid med at nå alle. Vi ved for eksempel, at sorggrupper i mange tilfælde tiltaler kvinder i langt højere grad end mænd, fordi mange mænd har svært ved at se sig selv i en ramme, hvor samtalen og det svære er i centrum.
Og det kan have vidtrækkende konsekvenser, at mændene bærer deres sorg alene. Forskning viser, at mænd over 50 år oftere oplever depressive symptomer efter deres ægtefælles død, end kvinder gør, og at tre gange så mange mænd som kvinder giver udtryk for, at de ikke har en fortrolig at tale med om svære emner. Ældre mænd, der har mistet en partner, har den højeste selvmordsrisiko af alle.
Det vil vi i Helsingør Stift gøre noget ved, og derfor er vi i de næste tre år en del af projektet Sorgens Have, som VELUX FONDEN har bevilget knap seks millioner kroner til. Der findes i forvejen en masse skønne og velfungerende fællesskaber for mænd i vores stift – tag eksempelvis Herrehjørnet i Opstandelseskirken og Mørkhøjmænd i Mørkhøj Kirke. Men det nye ved dette projekt er, at fælles, praktiske aktiviteter på kirkegården kommer til at spille en central rolle. Jeg ser frem til at blive klogere på, hvordan vi i endnu højere grad kan skabe fællesskaber, og jeg vil opfordre jer alle til at følge med fra sidelinjen, når der er nyt om projektet. På den måde opnår vi sammen ny viden og indsigt, vi kan omsætte i praksis.
Tak til jer alle for den store indsats, I allerede gør for at få alle til at føle sig velkommen i kirken. Uden jer, ingen fællesskaber. Uden jer, ingen kirke.
