Michael og Niels-Ebbe fylder på tanken i kirkens mandefællesskaber

I Hillerød mødes en gruppe af ”ret voksne herrer” i provstens have. De er en del af mandefællesskabet Mano Mano, der holder til i Slotskirkens Hus.

”Til årets første møde samles vi i provst Jørgen Christensens have, hvor vi spiser sammen. Og så har vi en debat og samtale om, hvordan det næste års program skal se ud. Det er en åben og demokratisk gruppe,” fortæller 65-årige Michael Fred Jensen, der har været med i mandegruppen Mano Mano i nogle år.

I Mano Mano mødes mændene om foredrag, kunstnerbesøg, udendørsaktiviteter eller noget helt fjerde. Det vigtige er at gøre noget sammen.

Mange mænd oplever, at det kan være svært at danne nye relationer, hvis deres liv tager en drejning. Derfor er det en hjælp med fællesskaber, der er særligt tilrettelagt til at rumme mænd.

Det handler blandt andet om spejling, tryghed og samværsform.

”Jeg blev inviteret med af en medspiller på pensionistfodboldholdet, og så har jeg været med lige siden. Det var dejligt og tillidsskabende, at han gjorde det," siger Michael Fred Jensen og fortsætter:

"Det giver nogle lidt andre snakke (når det kun er for mænd. red.). Og det, at vi er fælles om en aktivitet, gør, at vi kan åbne for nogle samtaler.” 

I Mano Mano kommer mænd med mange forskellige baggrunde. Det værdsætter Michael Fred Jensen:

”Jeg har selv været folkeskolelærer. Mine venskaber var også typisk med lærere, så det var de samme fora, jeg kom i. Her er der mange forskellige mennesker, der ser på tingene fra forskellige vinkler og bidrager med forskellig viden.”

En stor glæde at se hinanden

I Sorgenfri havde Niels-Ebbe Damgaard en anden indgang til mandefællesskabet. Han sad for otte år siden i menighedsrådet i Sorgenfri Kirke, hvor emnet blev drøftet:

”Kvinder mødes på alle mulige måder. Det gør mænd ikke så meget. Så det besluttede vi at gøre noget ved.”

Dét blev første spadestik til Herreklubben. I dag kommer der cirka 30 mænd til klubbens månedlige samling. Herreklubben mødes om formiddagen, hvor de indleder med en fællessang. Derefter følger et foredrag, hvor ordet gives til en politiker, en præst, en meningsdanner eller anden person med et spændende perspektiv.

Under foredraget arrangerer kordegnen og ”et par frivillige damer” frokosten, der indtages med stor vellyst.

”Vi gør noget ud af, at vi sidder med nogle nye hver gang. På den måde kommer vi til at kende hinanden. Det giver et godt socialt samvær og en stor glæde ved at se hinanden,” fortæller Niels-Ebbe Damgaard.

En enkemand satte gang i bevægelse

For ti år siden mødte sognepræst i Skovlunde Kirke, Morten Wassmer en enkemand til en bisættelsessamtale forud for konens bisættelse. Det møde fik stor betydning for mange andre mænd. Her gik det nemlig op for Morten Wassmer, at han ikke rigtig havde noget oplagt tilbud til manden:

”Han havde set frem til at nyde sit otium med sin hustru. Man kan sige, at livet havde taget røven på ham,” fortæller Morten Wassmer og fortsætter: 

”Han er en af de mænd, der har lært at bruge sine hænder, men som så mange andre mænd, så passede han ikke umiddelbart ind i en traditionel sorggruppe.”

Noget måtte gøres, så Morten Wassmer gik i gang med at udvikle et fællesskab for mænd sammen med kirketjeneren i Skovlunde Kirke.

”Jeg lavede fokusgruppeinterview med nogle af de mænd, jeg havde mødt i mit arbejde som præst. Spørgsmålene var meget konkrete,” fortæller han.

Det blev blandt andet klart, at fredag eftermiddag var det rette tidspunkt. Der er mange aktiviteter for pensionister i løbet af ugen, men der manglede en pendant til den fyraftensøl, man vinker farvel til sammen med sit arbejde. Fokusgruppen gav også Morten Wassmer en overraskelse:

”De ville have foredrag,” fortæller han, som om han næsten er chokeret endnu. ”Men foredrag for mænd. De ville gerne udfordres og debattere.”

Resultatet blev Herreværelset.

Skal præsten lave fællesskaber særligt for mænd?

Men hvorfor skal præsten egentlig bruge sin tid på at lave fællesskaber for mænd?

”En af grundene er meget simpel: En stor del af vores medlemmer er mænd. Og kvinderne er bedre til at bruge de tilbud, der er for alle,” siger Morten Wassmer og fortsætter:

”Og så er der visse i situationer, hvor mænd står et mere udfordret sted end kvinder. Hvis kirken er defineret ved at være fællesskabsdannende, så skal vi også lave fællesskaber for den gruppe.”

Og selvom Morten Wassmer ikke hopper i præstekjolen, når Herreværelset samles, så har han i høj grad præsteidentiteten med.

”Det at være præst er selvfølgelig noget, der sker om søndagen i fuldt ornat, men jeg er lige så meget præst, når jeg laver noget mere højskoleagtigt. Og hvis jeg er tilstrækkelig dygtig som præst, så kan jeg få nogle af de samme budskaber igennem.”

Morten Wassmer har blandt andet inviteret den tidligere racerkører Jason Watt, der, med udgangspunkt i den motorcykelulykke der lammede ham fra brystet og ned, talte om, hvorvidt man kan eller skal tilgive sig selv. En anden gæst er Ulf Pilgaard, der har mistet sin søn. Her var fokus på, hvordan man er i verden, når virkeligheden er ubærlig.

”Foredragene formidler personlige møder med dybe indtryk, og det kan bruges i deres eget liv,” afslutter Morten Wassmer.