Mandeforsker Svend Aage Madsen: ”For mænd er det vigtigt, at samtalen har en bagkant”
Det falder mange kvinder naturligt at række ud og sætte ord på deres følelser, når sorgen rammer. Sådan er det typisk ikke for mænd. De har i langt højere grad brug for, at sorgbearbejdelsen ikke starter med føleord – og at samtalen ikke bliver for intens og langvarig, når den endelig finder sted. Det fortæller mandeforsker og faglig ekspert i Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen.
"Mange kvinder er klar til at tale med andre til enhver tid. Mænd er mere tilbøjelige til at lukke sig inde i sig selv og trække sig væk," siger Svend Aage Madsen.
”Har vi ikke talt nok om det?”
Mange kvinder kan nok genkende situationen, hvor de føler behov for lige at vende et emne én gang til med deres mand, men bliver mødt af modstand. For hvorfor tale om det samme igen? Det var jo afsluttet, tænker manden. I det hele taget kan der være stor forskel på, hvordan mænd og kvinder kommunikerer, fortæller Svend Aage Madsen, der er mandeforsker og faglig ekspert i Forum for Mænds Sundhed:
”Kvinder spørger hinanden ’Skal vi ikke ses?’, og så drikker de kaffe og taler i tre timer. Spørger man en mand ’Skal vi ikke ses?’, svarer han ’Om hvad? Hvad skal vi lave?’ I fællesskaber har mange mænd brug for, at mødet har et formål og en bagkant. ’What’s in it for me? Hvornår begynder det, hvornår slutter det, og hvad kommer der ud af det?’ Det er to forskellige veje ind i det relationelle.”
Det er derfor også typisk kvinden i parforholdet, der står for at vedligeholde de sociale relationer, og hvis hun dør før sin mand, bliver han udfordret i forhold til fællesskaber, fordi han ikke har udviklet de samme sociale kompetencer. For hvordan inviterer man folk? Hvad skal anledningen være? Og hvordan skal det foregå?
Farvel til fortrolighed
Mange mænd oplever altså, at det kan være rigtig svært at danne nye fællesskaber og relationer, når de mister deres kone. Og uden fællesskaber og nære relationer, ryger også fortroligheden. Det forklarer Svend Aage Madsen:
”28 procent af alle mænd siger, at de aldrig eller sjældent har nogen at tale fortroligt med. Hvis mænd har nogen at tale med, giver de udtryk for, at det er deres partner. For mange mænd er deres partner simpelthen den eneste fortrolige i deres liv. Det kan derfor være meget overvældende at miste den eneste fortrolige, man har.”
Relationer er den vigtigste beskyttende faktor i forhold til sundhed, og det er derfor ikke uden betydning, når mændene går med deres tanker og følelser selv.
”Mange kvinder er klar til at tale med andre til enhver tid. Mænd er mere tilbøjelige til at lukke sig inde i sig selv og trække sig væk. Det kan føre til mistrivsel, for det er meget vigtigt, at man har nogen at dele sin sorg med. Hvis man går rundt med det alene, kan det udløse psykiske vanskeligheder,” fortæller Svend Aage Madsen og fortsætter:
”Kvinders helt store frigørelsesprojekt har de seneste 50 år været at tage en uddannelse. For mænd handler den store frigørelse nu om fællesskaber og relationer. Det er der, mange mænd har behov for at finde nye veje i livet.”
Handling før samtale
Der er derfor et stort behov for at imødekomme mændene, og folkekirken spiller i høj grad en rolle i den kontekst. Svend Aage Madsen pointerer, at der i mange folkekirkelige sammenhænge er en overvægt af kvinder, og at kirken i sig selv er en spirituel ting, hvilket kan være en udfordring for mændene. Opgaven består derfor i at finde frem til, hvordan folkekirken kan tilbyde mændene en praktisk og håndgribelig tilgang til sorgbearbejdelsen frem for tilbud, hvor samtalen er i centrum.
Gennem de seneste fem til ti år er udbuddet af mandegrupper i folkekirken da også eksploderet, og seneste skud på stammen er Sorgens Have – et samarbejde mellem blandt andre Helsingør Stift og Forum for Mænds Sundhed, hvor aktive fællesskaber er i fokus.
”Jeg synes, det er spændende, at kirken nu får øje på køn og får øje på, at man skal forholde sig forskelligt til køn. Når mænd laver noget sammen, så opstår samtalen. Det duer ikke, at man lægger ud med alt det sårbare og smertefulde. Jeg er meget spændt på at se, hvad man finder frem til i Sorgens Have,” fortæller Svend Aage Madsen.
Pauser er vigtige
Det er egentlig ikke, fordi mændene ikke kan sætte ord på deres følelser. De er bare ikke så vant til det som kvinder, og derfor er tid en vigtig faktor. Normalt er åbne spørgsmål en samtalestarter, men her er situationen en anden, forklarer Svend Aage Madsen:
”Det er meget bedre med konkrete spørgsmål og ja/nej-spørgsmål. For eksempel kunne man spørge: ’Hvor længe er det siden, din kone døde?’ Og vent så. Hvis man som modpart kan tie stille, så kommer der næsten altid en opfølgning - det tager bare længere tid end med kvinder. ’… Og det er fandeme svært, du’, lyder det måske efter en stund.”
I sorgbearbejdelsen er det også vigtigt, at mændene fornemmer, at samtalen har en bagkant.
”Når mænd ikke har været vant til at tale om det svære og smertefulde, og de pludselig begynder at mærke efter, kan de komme til at tænke ’Holder det her nogensinde op?’ Det ved de ikke. Derfor er det vigtigt med en bagkant på de svære samtaler. Der er en stor læring forbundet med at opdage, at man kan gå ind og ud af det sårbare og håndtere det, uden hele læsset vælter,” fortæller Svend Aage Madsen.
En ny form for maskulinitet
Og så er der i øvrigt en anden ting, som mandeforskeren understreger i forhold til mænd og sorg:
”Det kan godt være, at vi gerne vil have mænd til at åbne sig og tale mere om følelser. Men vi skal ikke forvente, at der ud af enhver mand vil springe en kvinde. Mænd er fåmælte. De bruger få ord, og det ligner måske ikke de ord, vi plejer at høre i forbindelse med sorg og smerte. Men vi skal være åbne og lydhøre over for, at mænd taler mere om følelser, end vi går og bilder hinanden ind. Ting kommer bare til udtryk på nye måder, nu hvor mænd i allerhøjeste grad er i bevægelse, og vi er ved at definere de mange måder, hvorpå maskulinitet kan vise sig nu og fremover.”
