Dåben gav 82-årige Inge ro i sindet
Inge Asgaard Jensen blev aldrig døbt som barn. Først som 82-årig valgte hun at lade sig døbe. Beslutningen har siden givet hende en dyb ro – en ro, hun havde haft brug for gennem livet.
Inge læser ofte i den bibel, hun fik af kirken ved sin dåb. Og hun beskriver, at hun har fundet en plads i kirken og i gudstjenestelivet, som hun ikke havde tidligere. Her ses hun med Provst Ove Kollerup. Foto: Peter Brandt Baumgartner.
Af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder i Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti.
Kristendommen har altid ligget Inge Asgaard Jensen på sinde. Spørgsmål om tro og eksistens har dannet grundlag for mange dybe refleksioner og tanker gennem hendes liv.
Inges forældre besluttede dog, at hun ikke skulle døbes som barn, og den beslutning betragter Inge i dag som et tab. Så en sommerdag i 2025 lod hun sig døbe i Brøndbyøster Kirke:
”Det er noget, jeg har været længe om. Jeg har nemlig tænkt meget over det i mit liv – også mere end jeg egentlig selv har gået og forestillet mig,” fortæller Inge.
Hun havde inviteret 10-12 af sine nærmeste til at overvære dåben. Og når hun fortæller om dåbsdagen, lyser hendes ansigt op:
”Dagen var helt indrettet til mig. Jeg havde en hvid kjole på, og præsten (provst Ove Kollerup, red.) og jeg gik sammen op ad kirkens gulv inden dåben. De havde endda stillet en skammel, så jeg kunne ligge på knæ foran døbefonten. Jeg synes, det var sådan en stor dag.”
Inge læser ofte i den bibel, hun fik af kirken ved sin dåb. Og hun beskriver, at hun har fundet en plads i kirken og i gudstjenestelivet, som hun ikke havde tidligere. Tidligere kunne hun nemlig ikke lide at gå til nadver – men det har ændret sig nu.
Gik i kirke i smug
Der blev ikke talt meget om tro, kirke og kristendom ved middagsbordet, da Inge voksede op. Og Inge måtte ikke gå i søndagsskole, hvilket hun ellers gerne ville. Faderen ønskede derimod, at hun skulle begynde i DUI (De Unges Idræt, red.). Han var rundet af arbejderbevægelsen, og Inge måtte også af og til gå i kirke i skjul, når kirkelængslen opstod.
”Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvad grunden var til, at jeg ikke blev døbt. Måske fordi jeg er født under krigen, og min far var rimelig moderne.”
For Inge var det også en stor sorg, at hun skulle konfirmeres borgerligt. Men festen blev hun ikke snydt for, og den husker Inge tilbage på med glæde. Dagen blev nemlig fejret med andre unge mennesker, som skulle konfirmeres borgerligt.
Som 19-årig blev Inge gift i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro. Og Inges far ville ikke føre Inge op ad gulvet – men på det punkt fik Inge det sidste ord: Hendes far kom alligevel til at føre hende op ad gulvet, og det glædede Inge.
Gamle kirkerum og kirkegårde var dog et vigtigt besøgsmål på familiens sommerferier. Inge husker med glæde, at faderen tog hende rundt for at besøge gamle kirker og kulturskatte. Og det skabte fra barnsben en interesse hos Inge for kristendom, som stadig er intakt i dag.
Dåben blev en afklaring
Inden Inge skulle døbes i Brøndbyøster Kirke, gav hun besked til venner, familie og dem, hun synes skulle kende til hendes valg om at blive døbt. Og for hendes to børn gav beslutningen særligt god mening:
”Da jeg fortalte mine børn om det, blev de meget glade. For der er nemlig så mange ting, jeg ikke spekulerer på mere, fordi jeg nu ved besked. Ja, de vidste det egentlig, før jeg selv vidste det.”
Beslutningen gav Inge en afklaring i livet. Ikke nok med, at hun fik en indre ro af tanken om dåben – hun besluttede også, at hun skal begraves på Brøndbyøster Kirkegård, når den tid kommer. Kirkegården besøger hun nemlig ofte i selskab med sin veninde.
Hun er i dag ked af, at hun ikke fik den kristne historie og lærdom med sig tidligt i livet, som en dåb i barneårene kunne have bragt med sig. Dog står Inge Asgaard Jensens dåb på den helt særlige sommerdag i Brøndbyøster Kirke som en stor og glædelig dag. Og den står som en afklaring, som hun havde brug for i sit liv.


