Flere unge og voksne finder vej til døbefonten: Man søger tilbage til sine rødder

Af Benjamin Birk Christophersen

Tallene taler deres tydelige sprog. Fra 2024 til 2025 steg antallet af barnedåb, konfirmanddåb og voksendåb på landsplan til sammen med 1.064 – fra 37.694 dåb i 2024 til 38.758 dåb i 2025. Da fødselsårgangene ikke varierer nævneværdigt mellem årene, peger udviklingen tydeligt på, at flere vælger dåben senere i livet, ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Stigningen i det samlede antal dåb sker på trods af en svagt dalende barnedåbsprocent. Og det er værd at lægge mærke til:

”I dag er der flere, som ikke blev døbt som små, og dermed flere, der selv kan træffe valget – og det er spændende at se, at mange rent faktisk gør det,” udtaler Karen Marie Sø Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i forbindelse med offentliggørelsen af dette års kirkestatistik.

Men hvad er denne dobbeltrettede bevægelse et udtryk for? Forklaringen er næppe entydig, men livsstilsekspert Jacob Holst Mouritzen peger på mulige forklaringer i tiden:

”Vi gået fra, at religionen var noget, du fik i fødselsgave fra din mor og far, til at du selv må vælge senere i livet,” siger Jacob Holst Mouritzen og uddyber:

”Det er et meget klart udtryk for, at religion de seneste mange år er blevet en del af individualiseringen. Førhen havde vi et samfund, hvor dine forældre basalt set bestemte det hele; hvem du skulle gifte dig med, hvor du skulle bo, og hvilken uddannelse eller fagområde du skulle arbejde med. Sådan er det ikke mere, men en af de bastioner, der indtil for nylig var tilbage, var, at mange stadigvæk valgte at døbe deres børn. Men nu ser vi et brud med, at tro og religion er nedarvet.”

En drejning mod rødderne

I starten af dette årtusind stiftede mange mennesker bekendtskab med åndelige, spirituelle og filosofiske strømninger fra østen, og de er blevet en slags identitetsmarkører, peger Jacob Holst Mouritzen på. Men nu tyder noget på, at flere i stedet vender tilbage til rødderne:

”Det ser ud som om, at der er begyndt at komme en bølge af yngre mennesker, der begynder at orientere sig mere hen imod det, de selv kommer fra. I stedet for at søge efter mening ude i verden, så søger man tilbage til sine rødder for at finde ud af, hvor man er plantet henne. Og der er kristendommen en del af den søgen tilbage.”

En stigende andel vælger dåb i konfirmationsalderen

I Helsingør Stift blev 925 konfirmander døbt sidste år. Det er næsten hver femte af de unge i konfirmationsalderen, der ikke på forhånd var døbt. Det er en markant stigning, der er sket i løbet af de seneste år: I 2021 var det knap en syvendedel (14,5 procent) og i 2025 var det altså knap en femtedel (19,3 procent).

Og det gør en forskel, at tilhørsforholdet til kirken tilvælges fremfor nedarves, mener Jacob Holst Mouritzen:

”Hvis du aktivt tilvælger troen eller kristendommen i forbindelse med din konfirmation eller i dine unge voksenår eller senere, så indebærer det ofte nogle andre refleksioner. Det kan være: ’Jeg har lyst til at få et tilhørsforhold til noget større, noget højere, noget mere meningsfyldt.’ Det kan også være, at det er den retning eller ramme, der efterspørges,” siger Jacob Holst Mouritzen og fortsætter:

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en ungdomsgeneration, der famler med at finde ud af, hvor de skal være henne. Hvor skal de være plantet, hvor skal de hen? Hvad er meningen med mit liv, og hvad er min værdi? Dér har kristendommen jo nogle svar, som rent faktisk kan noget aktivt her og nu. Noget som både er filosofisk og konkret retningsgivende.”