Landemode 2025 tog alle med storm

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Øresund er dækket af hvide skumtoppe, og gaderne i Helsingør klædt i vandpytter og nedfaldne grene og teglsten, da klokkerne i Domkirken ringer ind til årets landemodegudstjeneste. Trods massiv regn og rusk har flere end 350 mennesker udstyret med farverige regnslag og drilske paraplyer fundet vej til Domkirken. I ly for oktoberstormen Amy hilser de pænt på hinanden inde i kirken og finder sig til rette på bænkene.

Vejret spænder ben for, at provster og præster med biskop Peter Birch og stiftamtmand Henrik Horster i front kan gå i procession foran Domkirken, så i stedet går ruten op og ned ad Domkirkens lange gange.

I år er det provst Sophie Juel fra Frederiksværk Provsti, der står for prædikenen, hvori hun tager udgangspunkt i fortællingen om opvækkelsen af enkens søn i Nain, og budskabet er, at vi skal møde andres lidelse med vores egen sårbarhed:

”Når vi fristes til at bekæmpe ild med ild, er det klogt at erindre, at brandvæsnet i de fleste tilfælde anbefaler vand – og når vi kræver øje for øje, er det værd at stoppe op, før alle er blinde og huske, at alt det, der gør livet livet værd, alt sandhed, godhed og skønhed, har sit udspring i barmhjertigheden, i mildheden, i tålmodigheden, i taknemmeligheden.” 

Måske er det verdenssituationen. Måske er det vejret. Måske er det en blanding. Men med sin prædiken formår Sophie Juel at skabe et rum for eftertænksomhed. Et rum hvor tiden står stille, og ordene og deres alvor synker ind i en stilhed, der kun afbrydes af de svajende træer, der kan skues i horisonten gennem Domkirkens store sprossede vinduer.

Folkekirken som teenager

Efter gudstjenesten fortsætter festlighederne på Marienlyst Strandhotel, hvor snakken går lystigt ved langbordene hen over silden, fiskefileterne og de lune frikadeller.

Første taler på podiet er biskop Peter Birch, der aflægger sin årsberetning, hvori han blandt andet taler om åndelig oprustning, dåb, nye indbyggere i stiftet og folkekirkens forhold til staten:

”Statens forhold til folkekirken er ambivalent, og jeg kan bedst sammenligne det med forældres forhold til deres teenager, der nærmer sig det tidspunkt, hvor han/hun flytter hjemmefra. Mange af jer har haft erfaringen helt inde under huden: På den ene side vil vi gerne se vores børn blive voksne og selvstændige, så de kan flytte hjemmefra og stå på egne ben. Men vi gør det ikke uden samtidig at have mange meninger om, hvordan det skal ske,” lyder det blandt andet fra biskoppen.

Farvel til fætter/kusine-festen

”Gisp! Hvad har jeg gjort?”

Sognepræst Charlotte Chammon er næste taler på podiet, og hun tager publikum med tilbage til dengang, hendes telefon ringede, og biskop Peter Birch gav sig til kende i den anden ende af røret. Heldigvis ringede biskoppen i en glædelig anledning – nemlig for at spørge, om hun ville stå i spidsen for Kirkernes Folkemøde i 2028. Sådan blev det, og fra scenen på Marienlyst Strandhotel formidler hun nu den glæde og begejstring, der for hende er forbundet med opgaven som formand for lokalkomiteen for Kirkernes Folkemøde 2028.

Landets stifter skiftes til at stå i spidsen for arrangementet, der gennem tiden har haft flere navne, blandt andet Danske Kirkedage og Himmelske Dage. Men nu hedder det altså Kirkernes Folkemøde.

”Det handler i høj grad om, at der skal være plads til hele folket og ikke kun dem, der normalt går i kirke. I mange år har arrangementet været omtalt som en fætter/kusine-fest, men det er ikke den følelse, man står tilbage med mere,” fortæller Charlotte Chammon, der sammen med flere af sine kollegaer fra lokaludvalget besøgte arrangementet i Silkeborg, da det blev afholdt i Kristi Himmelfartsdagene i år.

Det er Danske Kirkers Råd, der står bag Kirkernes Folkemøde. Det er derfor i høj grad et fælleskirkeligt projekt, hvor 17 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer er med i planlægningen, og Charlotte Chammon understreger, at alle er inviteret til at tænke med:

”Onsdag den 14. januar klokken 17.30 holder vi et møde i Hillerød for alle interesserede. Vi håber også, at mange menigheder vil arrangere en tur til Kirkernes Folkemøde, når det løber af stablen i 2028. Tag familien under armen. Både din egen familie og din kirkefamilie. Og også din nabo, der ikke normalt kommer i kirke,” lyder opfordringen fra Charlotte Chammon, inden hun forlader scenen til lyden af salens klapsalver.

Kaffe, kage og millioner af stjerner

Nu er det tid til kaffe og kage, og fyldt op på koffein og flødeskum er salens festklædte gæster klar til at lægge ører til næste taler, der får overdraget mikrofonen. Det er Katja Gottlieb, der er her for at fortælle om tidligere biskop Johannes Johansen, der ville være fyldt 100 år i år, og selvfølgelig skal der synges undervejs. Akkompagneret af domorganist Else-Marie Kristoffersen kaster salen sig ud i en af Johansens mest berømte salmer, nemlig Du som har tændt millioner af stjerner, hvorefter Stiftsrådsformand Søren Ødum Nielsen annoncerer vinderen af årets stiftsinitiativpris: Frederikssund Kirke med initiativet Folkekøkkenet i præstegården.

”Folkekøkkenet i præstegården kan inspirere os til at skabe store og meningsfulde fællesskaber uden de store midler. Vigtigst er menneskerne – både dem, der står for det, og dem, der kommer som deltagere," lyder begrundelsen fra Søren Ødum Nielsen, inden en glad og stolt Sine Albrektsen modtager prisen på vegne af Frederikssund Kirke med en opfordring til de interesserede:

”Man må rigtig gerne ringe til os og høre mere om projektet.”

Alt er forbundet

Dagens sidste taler er Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, der er kommet for at fortælle om sin anmelderroste bog Inden året er omme. En bog, der ikke kun handler om hendes vilde jagt rundt i Danmark for at se alle danske dagsommerfugle på ét år men også om hendes søgen for at finde ud af, hvorfor det var så vigtigt for hende at se sommerfuglene. For hvor kom den længsel fra?

Lea Korsgaard fortæller blandt andet om en oplevelse, hun havde i Nordjylland, da hun på en af sine ture mod forventning ikke lykkedes med at finde den sjældne sommerfugl, hun var på jagt efter. En erkendelse, der forplantede sig i hende som en form for skam.

”Den sommerfugl er jo sjælden på grund af den måde, jeg lever på. Den måde, vi lever på. Vi har med Løgstrups ord glemt, at naturen ikke bare er vores omgivelser, men vores ophav,” fortæller chefredaktøren, der efterfølgende forklarer hele den idéhistoriske årsag til, at vi har det materialistiske overforbrug, vi har i dag:

”Vi tror, at vi bare kan blive ved med at udvide økonomien. At vi kan forbruge løs for evigt. Derfor er sommerfuglen truet. Hvis vi skal et andet sted hen, skal der mere åndelighed til. Det er nemlig først, når vi får sproget for naturen, at vi sanser den. Alt er forbundet.”

Salen klapper længe og begejstret af Lea Korsgaards oplæg, og bagefter siger domprovst Eva Tøjner Götke tak for i dag og sætter dermed punktum for dagens program.

Udenfor har den værste storm lagt sig, og de fremmødte kan vende retur til alle hjørner af stiftet uden de helt store problemer oven på en dejlig dag. Næste år gør vi det hele igen lørdag den 3. oktober.