Salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Vi må holde hinanden fast på håbet”

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Du spør mig om håbet— hvad er det
en længsel en stemning en storm?
en lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form?
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det
håbet
så findes det der

Hvis Lisbeth Smedegaard Andersen skal fremhæve ét yndlingssted i sin smukke og populære salme ”Du spør mig om håbet” fra 2021, må det være første vers:

”De første linjer handler om, hvad håb i grunden er. Håb er utrolig diffust. Vi kan håbe på alt muligt, og vi har både store håb og små håb. I teksten gør jeg mig nogle overvejelser om, hvorvidt det bare er en spejling ud over havet. Men håb vil noget mere. Håb er en længsel efter, at noget skal ændre sig eller blive bedre. Håb er ikke noget stort eller demonstrativt – det vokser langsomt frem gennem små handlinger,” fortæller den 91-årige præst, salmedigter og kunsthistoriker.

Som at tænde lys en vintermorgen

Det skinner i mørket, vil gribes
og blive til hjælp der når frem
til steder hvor mennesker håber
at nogen vil håbe for dem
og bedst som du tænker der ingenting er
så vokser det
håbet
så vokser det der

Lisbeth Smedegaard Andersen kalder selv tredje vers i salmen for et vendepunkt. Mennesker kan være i så svær en situation, at de helt har mistet håbet og derfor er afhængige af, at andre håber på deres vegne. Og sker det, begynder tingene at ændre sig, og man ser alting i et andet lys, fortæller hun:

”Det er lidt ligesom, når man spiser morgenmad derhjemme en mørk vintermorgen. Man er nødt til at tænde et lys på køkkenbordet for at kunne se noget. Verden kan også synes mørk, men når først man begynder at håbe, får man også overskud til at handle. Så vokser håbet, det viser sig i helt konkrete ting, og man kan måske pludselig se, at nogen trænger til hjælp et andet sted, og at man kan være med til at tænde et håb hos andre.”

Vi stoler på Gud

Du spør mig om håbet — hvad ved jeg?
fra Gud er det kommet engang
en længsel i solmørke hjerter
mod handling og tale og sang
og bedst som du tænker der ingenting er
så synger det
håbet
så synger det her

I disse år er der særlig grund til at samles om håbet, og ifølge Lisbeth Smedegaard Andersen er det en helt naturlig del af både kirken og den danske salmeskat at sætte fokus på netop håb, for som salmens sidste vers beskriver, er håbet kommet fra Gud:

”Det ligger i selve kristendommen, at selv om det kan se mørkt ud, så stoler vi på, at Gud kan vende det hele til noget bedre og noget godt. Håbet bærer vores tilværelse sammen med troen. Omvendt gør håbløshed en træt. Ikke kun fysisk. Ens tanker bliver som fugle, der ikke kan lette. Uden håb bliver livet tungt og meningsløst,” funderer Lisbeth Smedegaard Andersen og fortsætter:

”Jeg læste for mange år siden om en gammel tradition, der siger, at da Jesus døde på korset, mistede alle mennesker håbet. Undtagen Maria. Hun bevarede håbet om, at han nok skulle komme igen. Maria er et billede på kirken: Vi må ikke lade os overmande af mismod og håbløshed. Selv i mørke tider skal vi blive ved med at forkynde håb – det håb, der ligger i evangeliet og opstandelsen. Jeg tror virkelig på, at kirken er det sted, hvor håbet skal forkyndes igen og igen.”

Det skal nok gå

Det er for længst slået fast, at fællessang har en positiv effekt på mange planer, og Lisbeth Smedegaard Andersen er da også helt sikker på, at fællessang er særlig relevant lige nu:

”Alene det at synge sammen giver en følelse af fællesskab og af, at vi hører sammen. Det er utrolig vigtigt at holde fast i vores frihed og vores traditioner. Når vi synger sammen, bestyrker vi hinanden i det og i håbet om at holde fast,” forklarer hun.

Derudover kan salmer noget særligt. De er traditionelt set nemlig kendetegnet ved håb.

”Salmesangen er det sted, hvor vi ikke bare lytter til det, der bliver forkyndt, men også svarer på evangeliet. I øjeblikket ser verden ikke alt for håbefuld ud, men på den anden side bliver vi nødt til at tro på, at det bliver bedre. Vi kan ikke opgive håbet. Det må vi holde hinanden fast på. Mennesker, der har mistet håbet, er nemme at løbe over ende.”